England er fodboldens moderland. Det var engelske ”The Football Association”, formulerede allerede i 1863 de regler, der har dannet rammerne for det fantastiske spil, der hedder fodbold. Englænderne og briterne har lige siden været bidt af en gal fodbold, og den engelske Premier League er i dag verdens største og mest sete fodboldturning. Derfor står Premier League øverst på enhver fodboldfans ønskeliste. Fodboldrejser til England er de mest populære rejser, vi lister på vores hjemmeside.
Mange danskere har et helt særligt forhold til de engelske fodboldhold og en favoritklub, de følger. Det skyldes ikke mindst tipslørdag, der i 1970’erne og 80’erne rullede over skærmen hver uge på den eneste fjernsynskanal, der fandtes på det tidspunkt – Danmarks Radio.
Med årene har vi samtidig også fulgt danske fodboldstjerner som Jan Mølby, Daniel Agger, John Faxe Jensen og ikke mindst Peter Schmeichel spille en hovedrolle i legendariske klubber som Liverpool FC, Arsenal og Manchester United.
Når 45.000 tilskuere på Anfield i Liverpool sammen brøler med på Gerry and the Pacemakers ”You’ll never walk alone”, rejser de små nakkehår sig. Anfield Road, Liverpools hjemmebane, er kendt for sin helt særlige stemning. Der er masser af atmosfære og ikke mindst en dedikation fra tilskuerne, som ikke opleves mange steder.
Når du er til fodbold i England, fornemmer du virkelig, at det for fansene handler om mere end bare at overvære en sportsbegivenhed. Det er en passion. For nogle betyder klubben næsten mere end den nærmeste familie.
Hvis du planlægger en fodboldrejse til England, må du ikke snyde dig selv for den fantastiske stemning, der er op til kampene på de lokale pubs, hvor fansene varmer op. Men husk at have den rigtige fodboldtrøje eller de rette farver på, når du sætter dig ved baren!
Du får nogle helt unikke oplevelser på de gamle og legendariske stadions i Premier League, uanset om du befinder dig på White Heart Lane, Stamford Bridge eller Anfield Road – alle gamle og intime stadions der er bygget i 1800-tallet, hvor man virkelig fornemmer historiens vingesus.
Premier League byder selvfølgelig også på topmoderne stadionoplevelser på stadions med en nyere byggedato. For eksempel på Arsenals hjemmebane ”Emirates Stadium” eller Manchester Citys hjemmebane ”City of Manchester Stadium”. Her finder du topmoderne og helt nye stadions med alt, hvad dertil hører.
Premier League byder på rigtig mange legendariske derbyer. The North London Derby, Arsenal vs. Tottenham, er den største kamp i London. De to klubbers rivalisering er legendarisk, og der har altid været en intens stemning til opgørene, lige siden klubberne mødtes første gang i 1887.
Et af de andre legendariske opgør er mellem Liverpool og Manchester United. Det er samtidig opgøret mellem Englands to mest succesfulde klubber nogensinde. Rivaliseringen stammer helt tilbage fra industrialiseringens dage, hvor de to byer konkurrerede om at være den vigtigste by i den nordøstlige del af England.
Lokalopgøret i Manchester mellem de to Machester klubber City og United har også udviklet sig til et stort derby. Begge hold har gennem mange år markeret sig i toppen af Premier League. Så der er oftest også tale om et opgør, der er med til at afgøre mesterskabet.
Som du kan se, byder England på masser af spændende fodboldoplevelser stort set uanset hvornår, du påtænker at rejse. Tjek de mange fodboldrejser til England ud og vælg den, der passer bedst ind i din kalender.
Det skal nok blive en spændende og mindeværdig tur!