Fodboldrejser med Everton
Everton, fra bydelen af samme navn i Liverpool, er en af de ældste fodboldklubber i England. Everton har rekorden for antal spillede sæsoner i den højeste serie. I dag er Everton lillebror til Liverpool FC, men i visse perioder af historien har holdene været nogenlunde ligebyrdige.
Mange af Evertons hjemmekampe bliver hurtigt udsolgte. Det gælder først og fremmest kampene mod de klassiske storhold, og i særdeleshed kampene mod Liverpool. Hvis du vil være sikker på at få billetter kan du anvende rejsearrangører, der tilbyder både enkeltbilletter og pakkerejser med hotel og eventuelt fly.
Everton FC blev grundlagt i 1878, som en af de ældste klubber i England. Klubben deltog i den første udgave af The Football League i 1888. The Toffees, som er det mest populære øgenavn til klubben, har gennem årene fået en del store titler. Der er både ni ligatitler, fem FA-cuptitler og en titel i Cupvindercuppen. 1930’erne, 1960’erne og 1980’erne regnes som Evertons rigtige guldår.
