Fodboldrejser med Barcelona
Barcelonas slogan er ”Més que un club”, hvilket betyder ”Mere end en klub”. Ideen er, at Barcelona både skal være en familieklub og at klubben skal forsvare Cataloniens farver i resten af Spanien. FC Barcelona er faktisk ejet af tilhængere selv.
Du kan købe billetter til FC Barcelonas hjemmekampe både på stadionet, på nettet og over telefon. Det nemmeste er at bestille en pakkeløsning med hotel og billet, eller hotel, billet og fly. Til hjemmekampe på Camp Nou findes der otte forskellige prisniveauer. Vil du se Barcelona spille mod et af de hold der ligger langt nede i tabellen kan du få fat i meget billige billetter. Ved kampe i Champions League eller kampe mod Real Madrid (el Clásico) øges billetpriserne betragteligt.
Barcelona regnes i dag som verdens bedste klubhold. Det vrimler med stjernespillere på holdet. En stor del af spillerne i A-opstillingen har endda været med på de vindende hold til både EM 2008, VM 2010 og EM 2012. Den største stjerne er dog argentineren Leo Messi. Messi, som senere er blevet kåret som verdens bedste spiller flere gange, slår målrekorder på samlebånd for Barcelona. Andre store spillere er Andres Iniesta og Xavi Hernandez.
