Fodboldrejser med Milan
AC Milan er et af to storhold i Milano. Milan har en lang række titler fra såvel indenlandske som europæiske serier og turneringer. Rigtig mange danskere har i årenes løb iklædt sig Milans klassiske røde/sorte striber og overværet en eller flere af deres hjemmekampe på det legendariske stadion San Siro.
Billetter til Milans hjemmekampe køber man enten på nettet eller på stadion. Det er sjældent, at San Siro har udsolgt. Det er faktisk kun Milano-opgør mod Inter og kampene mod Juventus, som det kan være svært at få billetter til. Hvis du vil gøre det nemt for dig selv kan du bestille en pakke hvori du sammen med billetten kan inkludere hotel og fly.
AC Milan blev grundlagt i 1899. Milan er den næstmest succesrige klub i Italien. Det er kun Juventus, der har samlet sig flere medaljer gennem tiden. Milan har blandt andet vundet 18 titler i Serie A, fem cuptitler og syv titler i Europacuppen/Champions League. Blandt de bedste spillere i Milans historie kan man nævne Paolo Maldini, Franco Baresi, Marco van Basten og Gianni Rivera.
