Fodboldrejser til Primeira Liga

Hold

Kampprogram sæson 2022 | 2023

Billetter og fodboldrejser til Primeira Liga

Den portugisiske Primeira Liga er en yderst stærk liga og råder blandt andre over et par europæiske sværvægtere i skikkelse af storklubberne FC Porto og SL Benfica.

Den portugisiske liga er kendt for et højt niveau og et utal af store talenter, som Europas allerstørste klubber slås om at få fingrene i til flere hundrede millioner kroner. Det er den colombianske og dødsensfarlige angriber Radamel Falcao et rigtig godt eksempel på, da han i 2011 skiftede fra FC Porto til Atlético Madrid. Både før og sidenhen har mange andre store spillere lavet et lignende nummer.

Giganterne FC Porto og SL Benfica

Siden Primeira Liga for første gang så dagens lys i 1934, har FC Porto og SL Benfica siddet solidt på tronen. Førstnævnte har vundet ligaen 27 gange, mens sidstnævnte står noteret for hele 36 nationalmesterskaber.

Men det er ikke kun på nationalt plan, de to mandskaber præsterer. Man finder som regel også minimum et af holdene i Champions League – en turnering, som FC Porto tilmed vandt i 2004 under mesterlig ledelse af den karismatiske træner José Mourinho.

Dragens eller Lysets stadion?

FC Porto har hjemme på Estádio do Dragão, mens Benfica hører til på Estádio da Luz. Skal du en tur til Portugal for at opleve topfodbold på nærmeste hold, er du næsten nødt til at lægge vejen forbi et af disse to legendariske stadions og opleve den magiske stemning. Måske endda i et hæsblæsende opgør de to storklubber imellem?

Uanset hvilket stadion, du besøger i Portugal, er du altid sikret en fænomenal stemning fra et toptændt publikum. Du skal blot bestemme dig, og så ellers se til at komme af sted!