El Derbi Madrileño - kampen om Madrid

I Spaniens hovedstad hører flere forskellige fodboldklubber hjemme. De to største hold i Madrid er Real Madrid Club de Fútbol og Club Atlético de Madrid. Netop disse 2 hold har spillet en stor rolle i spansk fodboldhistorie og har hver for sig spillet en helt særlig rolle, der rækker langt uden for fodboldbanen.

Real Madrid blev – og bliver stadig i nogle kredse – anset for tidligere at være støttet af regeringen og var i mange år ”kongens” hold. Det var samtidig med at Atlético Madrid blev anset for at være oprørere og være en klub som primært var en klub for arbejderklassen.

At Real Madrid er en langt mere rig og på alle måder velhavende klub, gør i den grad. at Atlético-tilhængere føler rivaliseringen helt ind under huden. Indenfor for seneste 4-5 år har Atlético Madrid dog indhentet Real Madrid på fodboldbanen og mange rundt om i Europa og resten af verden påstår, at Real Madrid er blevet decideret overhalet af deres evige lillebror – i hvert fald på fodboldbanen.

El Derbi Madrileño er simpelthen en vaskeægte slagmark, hvor både spillere og tilhængere vil gøre alt for at besejre modstanderen. Med andre ord er det mere end bare en fodboldkamp mellem disse 2 storklubber – alt står på spil!

Madrid Club de Fútbol bliver konge-klubben i 1920'erne

Madrid Club de Fútbol blev grundlagt i 1902 og de blev allerede i 20'erne tilkendt den kongelige titel ”Real” af kong Alfonso XIII. Klubben fik sin første (af mange) La Liga titler i 1932 og i 1947 flyttede de ind på deres nuværende hjemmebane Estadio Santiago Bernabeu.

Dette enorme stadion har plads til lidt over 81.000 tilskuere og ligger centralt i Madrid på Paseo de la Castellana. Ved at gå kan du nemt komme dertil fra centrum i byen og du vil til fods opleve, at Madrid er en virkelig flot og vidunderlig by.

Du kan naturligvis også tage dertil med byens metro, og metrostationen som du skal stå af på har samme navn som stadionet, Santiago Bernabeu. Bemærk at du skal tage metrolinje 10. Hvis du gerne vil se mere af Bernabéu indefra, så findes der en rundtur på stadion, der afholdes dagligt (på kampdage er det dog begrænset). Entréen koster 19 euro for voksne og 13 euro for børn op til 14 år.

Athletic Club de Madrid får øgenavnet madrasserne

Den 26. april 1903 blev Athletic Club de Madrid grundlagt. De spillede på dette tidspunkt i blå- og hvidstribede trøjer, men allerede otte år senere blev dette ændret til deres nuværende rød- og hvidstribede trøjer.

Heraf fik holdet øgenavnet "Colchoneros" (det betyder madrasser) og det kom ganske enkelt af, at madrasserne på dette tidspunkt var rød og hvidstribede. Holdets første rigtige højdepunkt rent sportsligt, var i 1921, da de blev regionale mestre efter at have slået storebroderen Real Madrid.

Atletico Madrid spille på Estadio Vicente Calderón, som har plads til lige under 55.000 tilskuere. Du finder dette stadion i det sydvestlige Madrid og du kan naturligvis tage ud til stadionet til fods og derved vandre igennem den fantastiske by. Det tager omkring en halv time fra Plaza Mayor i den central del af byen. Du kan selvfølgelig også tage metrolinje 5 til stationen Pirámides, hvorfra du har omkring ti minutters gang til stadion.

På Vicente Calderón kan du købe en stadiontur, hvor du også kan besøge det tilhørende museum. Entréen koster 6 euro for voksne og 3 euro for børn under 12 år.

Find mere om din fodboldtur til Madrid

Uanset om du vil opleve et vaskeægte Madrid-derby eller bare vil se et af holdende spille en ”almindelig” hjemmekamp, så kan du finde mere information om fodboldture til Madrid, her:

https://www.fodboldrejse.nu/fodboldrejser/real-madrid/

https://www.fodboldrejse.nu/fodboldrejser/atletico-madrid/