Guide til fodbold og øl i München

München er ikke alene et besøg værd for at se fodbold. Det er samtidig Tysklands hovedstad, når det kommer til øl – ja, måske hele verdens øl-hovedstad! Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og både få set noget bold og få noget øl.

Men før vi kaster os ud i øldrikningens ædle kunst, lægger vi lige ud med det praktiske omkring fodboldkampen. Vi kommer tilbage til øllen lige om lidt.

Tag til Allianz Arena med offentlig transport i München

Den nemmeste måde at komme til Bayern Münchens hjemmestadion Allianz Arena er at tage S-Bahn fra Hauptbahnhof (hovedbanegården) eller fra Bahnhof München-Ost til Marienplatz. Her skifter du til metrolinje U6 og derefter hopper du på et S-tog mod Garching-Hochbrück.

Stå af ved Fröttmaning (denne del af turen tager lidt over et kvarter) og derfra tager det ca. 10 minutter at gå til stadion.

Ingen kontanter på Allianz Arena

Hvis du ønsker at shoppe, f.eks. snacks, mad eller drikke, når du ser Bayern München spille en hjemmekamp på Allianz Arena, så husk på, at de fleste af boderne på dette stadion ikke accepterer kontanter. Du er nødt til at købe et "Arena Card", der er fyldt op med 10 Euro (og dermed koster 10 Euro).

Du kan naturligvis købe og tilføje et højere beløb, hvis du ønsker det.  Du bruger kortet, når du handler i en af ??standene på stadion. Kun i "klub butikken" på anden sal og "Arena a la Carte restaurant" på tredje sal modtager de kontanter. Har du penge tilbage på dit ”Arena Card” efter kampen, kan du indløse det og få dine penge tilbage (Dette skal gøres senest to timer efter kampen).

Tag en rundtur på Allianz Arena dagen før kampen

Hver dag klokken 13.00 afholdes en rundvisning på engelsk gennem Allianz Arena og det hele tager omkring en time. Turen går igennem forskellige dele af tribunerne og ind i det indre stadion med stop i bl.a. pressekonferencerummet samt omklædningsrummet, for derefter at forsætte ned til spilletunnellen.

Prisen er 10 Euro for voksne, 9 Euro for studerende og pensionister og 6,50 Euro for børn (6-13 år).

Find information på engelsk om arenaen og rundvisning på: www.allianz-arena.de/en

Så skal der øl på bordet

Foruden fodbolden er det helt naturligt at smage på en fantastisk god øl i München. Det ældste bryggeri i München er Augustiner, som begyndte at brygge øl allerede i 1328, og du kan blandt andet prøve deres øl på Augustinerkeller (ikke ret langt fra byens hovedbanegård).

Bryggeriet Spaten har næsten en lige så lang historie, og begyndte brygning af øl i 1397. Deres øl kan du også smage på rundt omkring i byens beværtninger.

Hacker Pschorr og deres øl blev født i 1417 og har siden da først været opdelt i to forskellige bryggerier, og atter siden 1970 igen været genforenet til ét.

Hofbräus øl, som først begyndte at blive brygget i 1589, kan du for eksempel prøve hos Hofbräukeller.

En af de mest berømte bryggerier er Löwenbräu, som begyndte brygge øl tilbage i 1500-tallet og på deres Löwenbräukeller (ved Stiglmayerplatz), kan du nyde deres utroligt velsmagende øl.

Hvis du vil prøvesmage en ægte kloster-øl, så skal du bestille en Paulaner hos klosteret Paulaner. De har brygget øl brygget siden 1634.

Øl-museeum

Der er naturligvis også et øl-museum i München, hvor du finder information om regionens bryggetradition, forskellige bryggerier og får en historisk oversigt over Oktoberfest.

Museet ligger i en bygning fra år 1340 (på Sterneckerbrau Strasse 2) og det er åbent tirsdag til lørdag fra kl. 13-18. Entréprisen er 4 Euro.

Flere fakta og tips om øl i München-området kan findes på: www.bavaria.by/bavarian-german-beer