Fabelagtig fodbold-februar fordrer fodboldfans til en fodboldrejse!

Fodbolden kommer bestemt ikke til at ligge på den lade side i februar. Her begynder knockout-kampene i både Champions League og Europa League, og de nationale turneringer damper derudad på næsten overophedede kedler. Der er tale om et tag-selv-bord af de fornemmeste, og den største udfordring ligger i at bestemme sig, hvor turen skal gå hen.

Hvis du pønser på at tage på en fodboldrejse i det store Europa i februar, så kan du godt glæde dig. Måneden byder på et overvældende udvalg af store kampe fra alle de store ligaer. Slutteligt er der jo kun én til at bestemme, hvor turen skal gå til. Men vi vil her tillade os at komme med en række af gode bud på, hvor pilen kunne pege hen. Lad dig overbevise eller brug det gerne som inspiration.

Premier League – ligaen, alle spillere drømmer om at spille i

Vi lægger ud med et kig på Premier League, hvor der er flere store opgør i vente:

4. februar: Chelsea – Arsenal. Allerede mens måneden endnu er helt spæd, bliver vi forkælet med dette store og klassiske Londonopgør mellem nummer ét og nummer to. Chelsea har et forspring på otte point ned til lokalrivalerne og kan dermed lave et næsten altafgørende afsæt her, hvis de sender Arsene Wengers mandskab hjem med et nederlag. Omvendt kan Arsenal holde snor i de blå fra ”Broen”, hvis de lykkes med at vinde denne yderst svære udekamp.

Det er noget af det største, England kan byde på! Og det skorter da heller ikke på stjernenavne, når ligaens topscorer, Diego Costa, og de andre stjerner fra Chelsea skal lægge arm med Arsenals række af verdensklassespillere såsom Alexis Sánchez, Giroud og Özil.

Der er lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, og du kan hente dine billetter lige her: Fodboldrejser til Chelsea

26. februar: Manchester City – Manchester United. Det er ikke kun i London, at der kommer et lokalopgør af et brag. Denne dag i Manchester kommer tiden til at stå stille, mens den blå del skal bekrige den røde del af byen. Holdene ligger side om side i tabellen og kæmper en indædt kamp om at ligge over hinanden, samtidig med at der er utrolig vigtige Champions League-pladser på spil.

Hvem vinder dette drabelige opgør mellem Agüero, Touré,  Silva og de Bruyne på den ene side og Ibrahimovic, Pogba, Rooney og de Gea på den anden side? Det er næsten umuligt at spå om; det skal opleves!

Hent dine billetter til braget her: Fodboldrejser til Manchester City

Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig – fodbold fra den øverste hylde

Vi tager naturligvis også et kig på nogle af Europas andre store ligaer, hvor enhver appetit også kan mere end tilfredsstilles!

4. februar: FC Barcelona – Bilbao. Barcelona halter efter Real Madrid i denne sæson, og derfor er hver en kamp en must win-kamp. Denne er ingen undtagelse! Baskerne fra Bilbao giver dog sjældent op uden kamp, så Messi, Neymar, Suárez og de andre Barcelona-stjerner skal formentlig arbejde hårdt for sagen!

 

Find dine billetter til kampen her: Fodboldrejser til Barcelona

7. februar: Roma – Fiorentina. Romerne ligger lige i haserne på Juventus, der indtager duksepladsen, og har dermed slet ikke opgivet håbet om endelig at vælte de sort- og hvidstribede af tronen. Det kræver dog, at Roma vinder sine hjemmekampe! Og selvom Fiorentina langt fra er nogen walkover, så skal der tre point på kontoen, hvis romerne vil følge trit med suveræne Juventus. I Edin Dzeko, der blander sig i striden om at blive Serie A-topscorer, har Colosseum-byen da også den angriber, der skal til!

Hent dine billetter her: Fodboldrejser til Roma

18. februar: Real Madrid – Espanyol. Hovedstadsholdet har ikke vundet ligaen i de seneste fire sæsoner, men ligger nu igen til at tage trofæet hjem. Turneringen er dog endnu meget lang, og intet som helst er afgjort endnu. Men skal Ronaldo, Bale og de øvrige fra kongeklubben løfte det store trofæ til sidst, så skal midterholdet Espanyol besejres denne lørdag i februar.

Kom til Madrid og oplev den intense stemning på Bernabéu! Billetter kan købes lige her: Fodboldrejser til Real Madrid

18. februar: Paris SG – Toulouse. Pariserne er for første gang i flere år i bekneb i den hjemlige turnering. Nice og Monaco har i den grad budt stjernerne fra byernes by op til dans. Det ændrer dog ikke på, at PSG’s stjerner, med angriberen og den suveræne Ligue 1-topscorer, Edinson Cavani, har for vane at vinde hjemme på Parc des Princes.

Tag til Paris og få en fest med de lokale! Billetter til kampen kan findes her: Fodboldrejser til Paris Saint Germain

25. februar: Bayern München – Hamburger SV. Kom til Allianz Arena og oplev Bayerns verdensklassespillere folde sig ud! Der er stort set altid tale om en fest og en hjemmesejr, når Bayern spiller hjemme. Og selvom bolden er rund og alt det der, så burde HSV ikke være det store problem for Lewandowski og Co.

Hent dine billetter her: Fodboldrejser til Bayern München

26. februar: Inter – Roma.  Efter en skidt sæsonstart har Inter virkelig fået tur i den, og holdet ligger lige nu til at skulle spille europæisk i næste sæson. Det var der ikke mange, der havde troet efter den usædvanlige ringe start! Men Inter er ikke det eneste hold, der har for vane at vinde. Roma ligger nummer to og skal bruge alle mulige point i bestræbelserne på at holde snor i de mangedobbelte mestre fra Juventus. Foruden point til tabellen er der også tale om en direkte topscorerduel. Inters Icardi ligger efter 21 spillerunder nummer ét på listen, mens Romas Dzeko ligger på en del andenplads, kun ét mål efter argentineren.

Billetter til det, der plejer at være et højintens opgør mellem disse to hold, kan hentes hurtigt og nemt lige her: Fodboldrejser til Inter

Champions League og Europa League – toppen af poppen!

Vi vil også komme med et par bud på Europas hofturneringer og lægger ud med en tur til Madrid:

15. februar: Real Madrid – Napoli. Der er næsten ingen ord for, hvor sprængfarlig denne Champions League-kamp har potentiale til at blive. Der er tale om to af Europas allerbedste offensive hold, der skal krydse klinger. Real Madrids offensiv behøver vel næsten ingen introduktion, men Napolis er bestemt heller ikke at kimse ad! Den tidligere Real Madrid-mand, Callejón, danner angrebstrio med de to lynhurtige og vævre spillere, Mertens og Insigne. Det er virkelig en trio, der kan få Real Madrids stjerner til at komme på overarbejde!

Kampen har i den grad potentiale til et væld af mål! Hent dine billetter til festfyrværkeriet lige her: Fodboldrejser til Napoli

23. februar: Tottenham – Gent. Europa League har også masser af spændende opgør at byde ind med! Her er vi taget en tur til London, hvor Tottenham med danske Christian Eriksen sammen med Harry Kane og de andre hvidklædte stjerner skal gøre livet surt for belgiske Gent. Favoritværdigheden er kæmpe til hjemmeholdet, men kan de leve op til den?

Pak kufferten og tag selv til London og find ud af det! Hent dine billetter nemt og bekvemt lige her: Fodboldrejser til Tottenham

Ikke nogen nem beslutning

Der er ikke noget at sige til det, hvis du har svært ved at bestemme dig, hvor turen skal gå hen! Februar er virkelig en fodboldmåned udover det sædvanlige. Men det er jo bare med at få det bedste ud af det, og så er der jo ingen, der siger, at du ikke må tage på mere end én tur!

Tag en snak med drengene og/eller din bedre halvdel og find ud af, hvor I skal tage hen! Der er dog ingen garantier for, at der ikke bliver udsolgt til dine favoritkampe, så vent ikke for længe med at bestille.

God tur!