Champions League – pudsigheder og anekdoter

Champions League er Europas og verdens største klubturnering i fodbold. Turneringen har ændret struktur nogle gange gennem årene, og til at begynde med hed den Mesterholdenes Europa Cup. Uanset navn og struktur har turneringen altid været omgivet af magi og fodbold på allerøverste niveau.

Champions League-turneringen i sæsonen 2016/2017 er i fuld gang, og uge efter uge skrives der historie, og nye anekdoter skabes. Vi har her samlet et lille udpluk af nogle af de nævneværdige begivenheder, der er sket i turneringen gennem årene – helt tilbage fra, da turneringen endnu hed Mesterholdenes Europa Cup, til det format og navn, som vi kender i dag.

Turneringen blev afviklet for første gang i 1955

Det var det franske fodboldmagasin, L’Equipe, der dengang bestemte, hvilke hold der skulle være med. Her var Danmark repræsenteret i skikkelse af AGF.

Ingen hold har vundet Champions League to år i streg

Champions League, som turneringen har heddet siden 1992, er aldrig blevet vundet af samme klub to år i streg. Det lykkedes dog AC Milan at vinde i 1989 og 1990, da det stadig hed Mesterholdenes Europa Cup.

Flest tabte finaler

Denne rekord står Juventus for. De uheldige italienere har tabt seks ud af otte finaler.

Turneringens største sejr

Den største sejr kom i 1973/1974, da Dynamo Bukarest vandt med hele 11-0 over Crusaders.

Skandinaviens (tidligere) flagskib

Norske Rosenborg, som i dag har danskerne Nicklas Bendtner og Mike Jensen i truppen, deltog i turneringen hele otte år i streg fra 1995 til 2002.

Danske topscorere

Tre danskere har gennem årene toppet topscorerlisten i Europas fornemmeste liga: Bent Løfqvist (syv mål i 1961/62), Søren Lerby (10 mål i 1979/80) og Allan Simonsen (fem mål i 1977/78).  

Målmaskinen

Cristiano Ronaldo er den eneste spiller, der har scoret i otte kampe i streg. Det gjorde han i 2013/2014-sæsonen, hvor blandt andre FC København var blandt ofrene.

Sikken finale!

Den mest målrige finale var samtidig også den, hvor der var flest tilskuere. Det skete i 1960, hvor Real Madrid foran intet mindre end 127.621 tilskuere på Hampden Park i Glasgow vandt med 7-3 mod Eintracht Frankfurt.

Oplev selv magien!

Én ting er at læse og høre om gode gamle anekdoter og fakta fra denne magiske turnering, men noget helt andet er selv at opleve stemningen og niveauet på nærmeste hold.

Tag for eksempel på fodboldrejser til Real Madrid og få dig en på opleveren, når Cristiano Ronaldo og Real Madrid spiller hjemme på et propfyldt Santiago Bernabéu. Her er der altid garanti for en superstemning og en næsten lige så stor garanti for et hav af mål.

Ellers der er blandt andet også muligheden for fodboldrejser til Bayern München. De tyske giganter er ligesom Real Madrid altid gode for masser af mål samt en uovertruffen stemning hjemme på Allianz Arena.

Selvom Champions League-turneringen er godt i gang med knockout-fasen, så er der stadig masser af hold tilbage, som kan give dig en uforglemmelig oplevelse. Alle kampe i Champions League er fyldt med stjernestøv og fodbold på øverste hylde, og det kommer kun yderligere til udtryk i disse knald-eller-fald-kampe.

Så hvor skal turen gå hen? Madrid? München? Noget tredje eller fjerde? Det er kun dig selv, der kan bestemme det, men husk, at du ikke er den eneste, der gerne vil se topklassesfodbold. Så skynd dg at hive fat i vennerne eller kæresten og få bestilt billetterne til favoritkampen!