Arsène Wenger - et offer for egen succes?

Arsène Wenger - et offer for egen succes?

Op igennem 90’erne og frem til 2004 var Arsenal et af de hold i Premier League, som de andre store klubber frygtede allermest. Arsène Wengers tropper blandede sig for det meste i toppen af tabellen og vandt endda verdens måske bedste liga ved flere tilfælde. Det seneste mesterskab ligger dog 14 år tilbage, og derfor er den franske manager gået fra at være helt til skurk i øjnene af mange af klubbens fans.

Siden Arsène Wenger kom til Londonklubben Arsenal FC i 1996, er det blevet til tre engelske mesterskaber og syv FA Cup-titler. Pokaler i sidstnævnte kategori har Arsenal set en hel del til i de seneste år, mens vi skal helt tilbage til 2004 for at finde det seneste Premier League-trofæ. Og det er efterhånden ved at blive et stort problem for Wenger. For selvom FA Cuppen er forbundet med store traditioner, hæder og ære, så kan den ikke gøre op for et nationalt mesterskab.

Når FA Cup-trofæer ikke er nok

I den sammenhæng kan man sige, at franskmanden i de seneste to-tre sæsoner for alvor er blevet et offer for sin egen succes. Han var i sin tid med til at skabe en opfattelse af, at klubben kan og skal vinde mesterskabet mere regelmæssigt, end det er tilfældet nu. Med tre ligatitler – heriblandt det formidable år, hvor de gik igennem en hel sæson uden at tabe - i sine første otte år i klubben var fansene yderst tilfredse.

Men mere vil som bekendt have mere, og særligt sejrsvante fodboldfans er svære at mætte. I forlængelse heraf er det, som om at flere og flere Arsenal-fans nu efter 14 års mesterskabstørke har mistet tålmodigheden med franskmanden. De tror ikke længere på, at han er manden, der skal føre dem tilbage til fordums styrke – en styrke, Wenger i høj grad selv var med til at opbygge.

Derfor er der i de seneste par år opstået flere og flere negative ytringer og sågar deciderede demonstrationer om Arsène Wenger og hans berettigelse i managersædet.

Er Arsenal-fremtiden lysere uden Wenger?

Det store spørgsmål er først og fremmest, hvem der eventuelt skulle overtage managersædet. Italienske Carlo Ancelotti har været nævnt, men endnu er det kun på rygtebasis. Den tidligere Juventus-, Chelsea-, Real Madrid-, Paris Saint-Germain- og Bayern München-træner har uden tvivl erfaringen til at løfte opgaven.

Men hvad vil han potentielt set overtage? Truppen fejler ved første øjekast ikke det store. Slet ikke i offensiven, hvor stjerner som Pierre-Emerick Aubameyang, Mesut Özil, Alexandre Lacazette og Henrikh Mkhitaryan huserer. Defensiven og særligt den aldrende målmand Petr ?ech efterlader dog noget at ønske sig. Men ikke noget, som en god manager med friske øjne på sagen ikke kan rette op på.

Foruden den spillertrup, som Wenger vil efterlade sig, vil en ny manager også arve 22 års traditioner, rutiner og indflydelse fra franskmanden. Det kan måske være meget sundt for klubben at få ryddet lidt op i disse og få nye perspektiver og idéer ind under huden.

Forblindede fans eller out datet manager?

Slutteligt vil det være på sin plads at nævne, at Wenger og kompagni er oppe imod konkurrenter, som trods alt har en del større økonomiske muskler. Her tænkes særligt på de to Manchester-klubber samt Londonrivalerne fra Chelsea. I den forbindelse kan man spørge sig selv, om det er Arsenal-fansene, der har fået falske forhåbninger via fortidens store bedrifter, eller om det faktisk er manageren, som er problemet.