Fodboldrejser Celtic

Sammenlign fodboldrejser med Celtic

Kampprogram sæson 2016/2017

6 DECEMBER 2016 Manchester City - Celtic Etihad Stadium Champions League
fra 786,-
Læs mere »

Celtic Park - Celtic

Celtic FC’s hjemmebane Celtic Park er et af de ældste og mest klassiske stadioner i Skotland. Med en publikumskapacitet på over 60 000 tilskuere er stadionet det fjerdestørste stadion på de britiske øer.

Fakta om Celtic Park

Celtic Park blev indviet i 1892 og erstattede et tidligere stadion med samme navn. Stadionet går ofte under øgenavnet Parkhead eller Paradise. Det sidste skyldes en journalist der var så imponeret af det nye stadion, at han mente det var et rent paradis sammenlignet med det gamle stadion. Kapaciteten i dag er på 60 500 siddende tilskuere. Den uofficielle publikumsrekord er fra 1938, og lyder på lige over 92 000 tilskuere, i en kamp mellem Celtic og Rangers.

Stadionets historie

Celtic blev oprettet i 1887. De første år spillede man i Celtic Park på hjørnet af Springfield Road og London Road i bydelen Parkhead. Den første kamp Celtic spillede på stadionet var mod ærkerivalerne Rangers. Celtic vandt kampen 5-2.

Efter kun fem år var Celtic dog tvunget til at forlade stadionet. Ejeren hævede nemlig huslejen fra 50 til 450 pund om året, et beløb klubben ikke havde råd til. I år 1892 stod det nye Celtic Park færdigt. Den første kamp blev spillet mellem Celtic og Renton.

I begyndelsen var Celtic Park oval med cykelbaner rundt om fodboldplænen. I år 1898 blev der bygget en ny hovedtribune i to niveauer, hvilket øgede publikumskapaciteten til 50 000 tilskuere.

I nyere tid har man lavet ombygninger i etaper. Nutidens Celtic Park er primært et produkt af de omfattende ombygninger, der blev lavet i sæsonen 1995/96.

Forbindelser

Celtic Park ligger ca. tre kilometer øst fra det centrale Glasgow. Du kan tage derud i bil ved at følge London Road østpå fra byens centrum. Ellers kan du tage toget fra Glasgow Central til stationen Dalmarnock. Derfra har du en gåtur på knap et kvarter til stadion.